Business i Struer: DI-fremgang, strategiarbejde og nye virksomhedstilknytninger
September 2026 blev præget af en markant placering i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed, fortsatte drøftelser om en ny erhvervsstrategi og en virksomhedshandel med tilknytning til Struer. Samtidig viste virksomhedsregistre, at der blev registreret både tilflytninger og fraflytninger i kommunen i løbet af måneden. De tilgængelige oplysninger dækkede især kommunens erhvervsservice, lokale erhvervsrelationer og enkelte konkrete selskabsforhold.
Kort overblik
Den mest fremtrædende erhvervsnyhed i september var, at Struer Kommune rykkede fra en 18. plads til en 5. plads i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed for 2026. Resultatet blev offentliggjort 2. september af DI Midt Vest. Målingen byggede på virksomhedernes vurderinger af blandt andet dialogen med kommunen, kommunens information til virksomhederne, byggesagsbehandlingen, den digitale erhvervsservice og den lokale planlægning.
Struer Kommune lå ifølge DI på førstepladsen i landet, når virksomhederne blev spurgt om deres generelle tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Kommunen lå også nummer ét på dialogen mellem erhvervslivet og kommunen samt på formidlingen af information til virksomhederne. Placeringen var derfor ikke alene et samlet spring på ranglisten, men også et resultat af høje vurderinger af de relationer og servicefunktioner, som virksomhederne mødte i kontakten med kommunen.
I løbet af måneden arbejdede Struer Kommune videre med en ny erhvervsstrategi. Kommunen havde allerede afviklet de første dialogmøder og inviterede borgere og erhvervsliv til yderligere dialog. Arbejdet havde direkte betydning for virksomhederne, fordi en erhvervsstrategi skulle fastlægge kommunens prioriteringer for blandt andet erhvervsservice, rammevilkår og samarbejdet med lokale aktører.
Virksomhedsdata viste desuden syv tilflyttede og otte fraflyttede virksomheder i september, svarende til en nettoændring på minus én registreret virksomhed. Tallene beskrev registrerede skift af hjemsted og kunne ikke i sig selv bruges som opgørelse over flyttede arbejdspladser. De viste dog, at der var bevægelse i virksomhedsbestanden i kommunen i den pågældende måned.
Erhvervsvenligheden rykkede frem
DI’s måling placerede Struer Kommune som nummer fem blandt landets kommuner i 2026. Ifølge DI var det et spring på 13 pladser fra året før, hvor kommunen havde ligget nummer 18. Over en tiårig periode var kommunen rykket 45 pladser frem, fra nummer 50 i 2017 til nummer fem i 2026. Udviklingen gav et konkret mål for, hvordan virksomhedernes samlede vurdering af kommunens erhvervsindsats havde ændret sig over tid.
Byggesagsbehandlingen var et af de områder, hvor placeringen ændrede sig markant. DI oplyste, at virksomhedernes vurdering af byggesagsbehandlingen var steget fra en 53. plads til en 6. plads. For lokale virksomheder havde det betydning, fordi byggesager ofte var knyttet til udvidelser, ombygninger og nye investeringer. En højere vurdering af sagsbehandlingen afspejlede derfor et område, der var centralt for virksomheder med behov for fysiske rammer.
Kommunikation og dialog var også centrale dele af resultatet. Struer Kommune blev placeret som nummer ét i landet på dialogen mellem erhvervslivet og kommunen og på formidlingen af information til virksomhederne. For virksomhederne betød det, at kontakten med den kommunale administration og adgangen til relevant information blev vurderet højt i den undersøgelse, som DI offentliggjorde i september.
Målingen dokumenterede virksomhedernes vurderinger, men den opgjorde ikke i sig selv omsætning, beskæftigelse eller antallet af nye investeringer i Struer Kommune. Resultatet kunne derfor bruges som en indikator for oplevede kommunale rammevilkår, ikke som en samlet statistik over erhvervslivets økonomiske udvikling.
Ny erhvervsstrategi blev drøftet
Struer Kommune arbejdede i september videre med en ny erhvervsstrategi og inddrog borgere og erhvervsliv gennem dialogmøder. De første to møder var allerede afholdt, mens kommunen inviterede til yderligere deltagelse senere på måneden. Processen placerede virksomhedernes erfaringer og prioriteringer som en del af grundlaget for kommunens kommende erhvervspolitiske arbejde.
Dialogprocessen havde lokal betydning, fordi strategien skulle omsætte erhvervslivets behov til kommunale prioriteringer. Det kunne blandt andet handle om, hvordan kommunen organiserede sin erhvervsservice, hvordan den kommunikerede med virksomheder, og hvordan den arbejdede med planlægning og udvikling. Der var i de tilgængelige oplysninger ikke offentliggjort en endelig strategi eller en vedtaget handlingsplan i september.
Arbejdet med strategien foregik samtidig med, at DI’s måling viste en høj tilfredshed med kommunens dialog og information. Det gav et aktuelt afsæt for det videre arbejde, fordi kommunen allerede havde fået en positiv vurdering af netop de kontaktflader, som erhvervsstrategien skulle bygge videre på. Målingen fastlagde dog ikke, hvilke konkrete initiativer der skulle indgå i den nye strategi.
For virksomheder i Struer Kommune var processen relevant, fordi en erhvervsstrategi kunne skabe en fælles retning mellem kommunen, virksomhederne og andre lokale erhvervsaktører. Indtil der forelå en endelig beslutning, var effekten først og fremmest, at virksomheder og borgere blev inviteret til at bidrage med erfaringer og ønsker til kommunens fremtidige erhvervsindsats.
Virksomheder flyttede adresse
Et virksomhedsregister opgjorde syv tilflyttede og otte fraflyttede virksomheder i Struer Kommune i september 2026. Det gav en nettofraflytning på én registreret virksomhed. Registeret gjorde samtidig opmærksom på, at et skift af registreret kommune ikke nødvendigvis var det samme som en flytning af arbejdspladser. Tallene skulle derfor læses som registerbevægelser og ikke som en fuldstændig opgørelse af lokale arbejdspladser.
Blandt de registrerede tilflytninger var IDEALIS ApS, som ifølge virksomhedsdata havde skiftet registreret kommune fra Frederiksberg til Struer. Oplysningen viste en ændring i selskabets registrerede adresse, men de tilgængelige data dokumenterede ikke, hvor mange ansatte eller funktioner der eventuelt var knyttet til flytningen.
Virksomhedsregisteret viste også nye selskaber og virksomheder registreret i Struer-området i september. Blandt de nævnte registreringer var DLWW Holding ApS og Knot Ordinary Krafts den 29. september, FOE Service ApS den 28. september, Meldgaard og Klint malerfirma ApS den 10. september samt Segaram Taxavognmand og Enmiko ApS den 1. september. Registreringerne dokumenterede etableringer, men ikke virksomhedernes omsætning, bemanding eller efterfølgende aktivitet.
For det lokale erhvervsliv var registerbevægelserne et øjebliksbillede af etableringer og adresseændringer. De kunne ikke stå alene som mål for kommunens erhvervstilvækst, men de viste, at september både rummede nye registreringer og ændringer i eksisterende virksomheders kommunetilknytning. En mere fuldstændig vurdering ville kræve oplysninger om overlevelse, ansatte, investeringer og faktisk drift.
En virksomhedshandel med Struer-tilknytning
Den 17. september oplyste Danske Spil, at selskabet havde indgået aftale om at sælge Elite Gaming A/S til 87KDSL A/S. Handlen var betinget af godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Aftalen var ifølge meddelelsen godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i Danske Spil den 16. september.
87KDSL A/S ejede Dan-Automater Struer A/S og var ultimativt ejet af Erhvervsinvest. Dan-Automater Struer A/S arbejdede med opstilling og drift af landbaserede gevinstgivende spilleautomater i restaurationer og spillehaller i Danmark. For Struer var handlen derfor erhvervsmæssigt relevant gennem den lokale virksomhedstilknytning til den køber, der overtog Elite Gaming A/S.
Elite Gaming A/S arbejdede ligeledes med opstilling og drift af landbaserede gevinstgivende spilleautomater. Aftalen samlede dermed to aktiviteter inden for samme branche hos en ejerkreds, hvor Dan-Automater Struer A/S allerede indgik. De offentliggjorte oplysninger beskrev ikke ændringer i medarbejdertal, adresseforhold eller den daglige drift i Struer efter handlen.
Handlen var ved offentliggørelsen ikke ubetinget, fordi den skulle godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den lokale betydning bestod derfor i den dokumenterede ejer- og brancheforbindelse, mens eventuelle konsekvenser for arbejdspladser, investeringer eller organisation ikke var oplyst i septembermaterialet.
Kommunens rolle for virksomhederne
Struer Kommune havde i september en erhvervsindgang, hvor virksomheder kunne finde information om kommunens erhvervsservice. Kommunens erhvervssider samlede blandt andet adgang til vejledning for erhvervslivet, indkøb og udbud samt information om iværksætteri. Den kommunale service var en del af den kontaktflade, som virksomhederne vurderede positivt i DI’s måling.
Resultatet i DI-undersøgelsen gjorde kommunens administrative kontakt med virksomhederne til et centralt erhvervspolitisk tema i september. Høj placering på dialog, information og byggesagsbehandling havde praktisk betydning for virksomheder, der skulle forstå kommunale krav, søge om tilladelser eller afklare udviklingsmuligheder. Målingen viste tilfredshed med rammevilkårene, men den oplyste ikke, hvordan den enkelte virksomhed havde oplevet en konkret sag.
Samtidig fortsatte arbejdet med at formulere den fremtidige erhvervspolitik. Sammenhængen mellem målingen og strategiarbejdet var tydelig på procesniveau: Kommunen havde både et dokumenteret resultat fra virksomhederne og en igangværende dialog om den næste strategi. Den endelige værdi for erhvervslivet ville afhænge af, hvilke prioriteringer og handlinger der senere blev vedtaget.
September gav dermed ikke et samlet regnskab for virksomhedernes resultater, men måneden indeholdt flere konkrete pejlemærker for erhvervsudviklingen i Struer Kommune: en femteplads i DI’s måling, igangværende strategiarbejde, registrerede virksomhedsflytninger og en virksomhedshandel med lokal branchetilknytning. Oplysningerne tegnede et billede af en kommune, hvor erhvervsservice og samarbejdet med virksomhederne stod centralt i den offentlige erhvervsdagsorden.
